Country, folk & americana direkte fra hestens mule
10.000 Bees er en amerikansk/dansk duo, der spiller originale sange på både dansk og engelsk – foruden en række personlige fortolkninger af udvalgte klassikere og standarder.
Aimee Bobruk, sangerinde og sangskriver fra Texas.
Aimee voksede op i en skurvogn i fængselsbyen Huntsville. Med en drøm om at skrive sange og spille musik flyttede hun til Austin som teenager og blev hurtigt en integreret og velkendt del af de tidlige 00eres vilde og pulserende musikliv i byen. Hun skrev sange, udsendte albums, spillede koncerter og medvirkede som sangerinde på et hav af den tids albums fra Austin.
René Gummer er guitarist, sanger og sangskriver fra det knap så eksotiske Greve strand.
Siden debuten i 1985 har han de seneste 20 år blandet musikken med en flirt som journalist på Weekendavisen. Ni albums med egne sange på både dansk og engelsk er det blevet til.
Duoen mødte hinanden i en amerikansk sangskriverlejr.
”Vi mødtes i Austin for at skrive sange sammen. Vi lagde ud med at spille en gammel countrysang vi begge kendte og efter første linje fandt vi ud af, at vores stemmer klinger virkelig godt sammen. Efter en uges tid sad vi med en lille bunke sange. Nu er bunken vokset så vokset betragteligt for vi har været på tur stort set lige siden,” fortæller René.
Og så er der fortolkningerne. Her er der ingen hellige køer 10,000 Bees’ versioner bobler af nytænkning, respekt og spilleglæde. Harmonierne klinger. Og så swinger det bare. Det er svært at holde fødderne i ro og ikke bryde ud i spontan medsang.
Gratis entré
Pølsevognen åbner kl.18.00
